En del af Vestindien kommer til Djursland til efteråret i kraft af et orkester bestående af én kvinde og syv mænd. De har opkaldt sig efter polcalypsoen, som er reminiscenser af musikken: Vals, polka og mazurka – som det blev spillet i de koloniale plantagehuses dansesale omkring 1900-tallet.
Efter en tur i den lokale musikalske suppegryde opstod et nyt musikbegreb, en blanding af polka og calypso nemlig: polcalypso. Det er musik som pirrer sanserne og gør danselysten påtrængende.
Lyt til et uddrag af Polcalypsos ‘Den Spanske Flue’
Orkestret Polcalypso har spillet på festivals i Danmark, Tyskland, Polen, Finland, England, Belgien, Sverige, Jugoslavien og 4 gange i US. Virgin Islands. Og nu kommer Polcalypso altså også til Djursland. Sæt kryds i kalenderen 8. oktober 2022.
Yderligere info her på hjemmesiden og Facebook. Koncerten er arrangeret i samarbejde med LIV.