Ida Kudo Trio
Ida Kudo
Den japansk-danske artist Ida Kudo præsenterer med sin trio et kompromisløst og
originalt liveset, skabt specifikt til den intime koncertscene. Med sin karakteristiske
blanding af indiepop og asiatiske undertoner – tilsat klokker, en unik og ekspressiv vokal
og rytmiske eksperimenter – har hun skabt sit eget unikke univers: ScandinAsian pop.
Hendes musik har allerede fanget lyttere verden over – fra BBC 6 Music og DR P6 Beat til
internationale platforme som Netflix, Starbucks og Audi.
Trioen opfører Kudós nyeste materiale fra EP’en Proud, produceret i samarbejde med den
prisvindende britiske producer Andrew Hunt. Live transformeres de store popproduktioner
til en nærværende og dynamisk koncertoplevelse, der bevæger sig ubesværet mellem
kraftfulde energiudladninger og sart, følsomt nærvær.
Kudos sange kan beskrives som nutidige indiepop-protestsange – med tekster, der
kredser om bevidsthed, selvomsorg og modet til at stå stærkt i en kompleks verden.
Sangskrivningen er melodisk fængende og fuld af musikalske overraskelser: stærke
kontraster, legende rytmer, detaljerige vers og store, forløsende omkvæd.
Ida Kudo har tidligere åbnet for Sting og spillet på prominente festivaler som Reeperbahn,
JAJAJA, Sørveiv, SPOT og Pride. Hun trives både på de store scener og i de små rum,
hvor hendes nærvær og autenticitet for alvor folder sig ud.
Glæd dig til en koncertoplevelse, der både bevæger, udfordrer og inspirerer.
