Nyhedsbrev november 2022

Kære venner af Las Vegas Djurs

Blot et “bette” nyhedsbrev fra dit forsamlingshus 🦌

I uge 43 er der fire gode grunde til at slå vejen forbi “Vegas”.

#1 – MANDAG
🎞️ 📽️ LUF

På månedens sidste dag, mandag d. 31. oktober klokken 19.00, er der filmaften i Las Vegas Djurs. Filmklubben LUF – Langt ude Film – inviterer på kvalitetsfilm og godt selskab. Vil du vide mere om filmen, henviser vi til Facebook. Søg ‘Langt ude Film’ og bliv medlem. 🎬. Det koster ikke en rød reje – hverken at se film eller at blive medlem af LUF.

#2 & #3 – TIRSDAG ❌
To fluer med ét smæk.
– Valg, valg & atter valg – plus livestream fra Aarhus Universitet

I flere sæsoner har Las Vegas Djurs livestreamet direkte fra Aarhus Universitet, som livestreamer naturvidenskab. Tirsdag den 1. november klokken 18.45 er ingen undtagelse. Og selv om det var på tale at flytte arrangementet, på grund af folketingsvalg, har Aarhus Universitet valgt at gennemføre foredraget: ‘Den urolige Klode’.
Det betyder at vi tirsdag d. 1. november fra klokken 18.45 slår to fluer med ét smæk. Altså livestream og valgudsendelse. Med andre ord: multitasking. Vi håber på gensidig forståelse og en en god aften alligevel. ⏧
🦐 🍻 Huset byder på rejemad (er du ikke til rejer, er der også andet pålæg – dog ikke valgflæsk) og pils/sodavand til rimelige priser. Kom til Las Vegas Djurs til foredrag og valgaften. Det bliver vanvittigt hyggeligt.

#4 – SØNDAG
FÆLLESSPISNING – Nordisk gryderet med rodfrugter og lammekød. 👩🏼‍🍳 🥕 🐑
Karin Malmberg er kok og fremstiller en vidunderlig, nordisk gryderet med rodfrugter og lammekød. Tilbehør: friskbagt grovbrød. Som altid er der også en ret til vegetarer. Det er årets sidste Fællesspisning.

Prisen for at spise med er uhyggelig lav og maden ufattelig god. Så kom glad til Fællesspisning
Søndag d. 6. november klokken 18.00. Tilmelding senest torsdag d. 3. november til Karin Malmberg på: 29256752

Info Fællesspisning (Link)

💰🏕️
Donationer: Lions Club, Fonden Sparekassen Midtdjurs og Mette Fischer
har doneret henholdsvis nyt lynhurtigt internet, lyd og fremviserbord. Fonden Sparekassen Midtdjurs har doneret nye havemøbler til huset. Og Mette Fischer har foræret Las Vegas Djurs et partytelt, som vi glæder os til at slå op i sæson 2023. 🤗

🎄
Julefrokosten er under forberedelse. Igen i år bliver det med husets julespecialiteter og Absent Minded Gypsys spiller julen ind lørdag den 26. november.
Meget mere om tilmelding, pris etc på hjemmesiden og Facebook.

Klik på foto og varm op til årets bedste julefrokost med Absent Minded Gypsys

Vi ses i Vegas 🙂 

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.